Arbejdsmiljø politik
På siden her, kan du læse om arbejdsmiljøet og dets politikker.
Vores kunder er afhængige af, at du hver eneste dag gør rigtigt godt rent. Det har konsekvenser, hvis vi ikke løfter opgaven med kvalitet. Derfor er det vigtigt, at du tager ansvar og udfører rengøringen som anvist af din arbejdsleder.
Et godt og sikkert arbejdsmiljø
Gør rigtigt rent
Vores kunder er afhængige af, at du hver eneste dag gør rigtigt godt rent. Det har konsekvenser, hvis vi ikke løfter opgaven med kvalitet. Derfor er det vigtigt, at du tager ansvar og udfører rengøringen som anvist af din arbejdsleder. Pas på dig selv og andre…
Rengøring er et fysisk krævende arbejde. For at du kan få et langt og godt arbejdsliv, er det vigtigt, at du passer på dig selv og dine kollegaer.
Sikkert arbejde
I Ready2Clean kommer sikkerheden for dig og dine kolleger før alt andet. Vi bekymrer os og tager ansvar for, at du er klædt optimalt på til opgaven. Det er din arbejdsleders opgave at instruere dig i, hvordan du udfører dit arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt. Arbejdslederen stiller også de nødvendige hjælpemidler til rådighed for dig. Det er vigtigt, at du følger instruktionerne og bruger de nødvendige værnemidler som arbejdstøj, handsker, knæ-puder, beskyttelsesbriller, høreværn og faldsikring, hvor det er påkrævet. Bliver du opmærksom på forhold, der udgør en sikkerhedsrisiko på din arbejdsplads, og som kan medføre arbejdsulykker, kontakter du straks din arbejdsleder.
Sundt og sikkert arbejdsmiljø
Et sundt og sikkert arbejdsmiljø er afgørende for Ready2Clean. Oplever du forhold, der kan forbedres, tager du hurtigt kontakt til din arbejdsleder. Ready2Clean stiller naturligvis alle værnemidler til rådighed.
Vi er en multikulturel arbejdsplads hvor vi alle er ens og behandles ens uanset køn, alder eller nationalitet.
I Ready2Clean sætter vi en ære i at være en multikulturel arbejdsplads, hvor medarbejdere fra forskellige lande trives og arbejder godt sammen. Med din åbenhed og interesse for andre kulturer, er du med til at skabe et godt team.
Hos Ready2Clean har vi en holdning til at vi bortskaffet affald efter hvad der er mest rigtigt for miljøet.
Brug af plastposer og sække skal minimeres så meget som muligt. Vi skal opfordre vores kunder til at sorterer deres affald i forskellige containere. Madaffald, papir/pap, plast, elektronik m.m.
Når vi bortskaffer dunke skal vi sikre af de er tomme og at de kommer i plast containeren.
Har vi kemi rester skal de bortskaffes på kommunens genbrugsstationer.
Sprog og integration
Ready2Clean ser gerne, at du kan kommunikere i skrift og tale på dansk eller engelsk, da dette vil lette kommunikation uden misforståelser.
Meget rengøring laver du alene. Men du er ikke alene, når du har gode kolleger. Rengøring kræver teamwork, og i Ready2Clean kan du regne med dine kolleger, og de kan regne med dig. Et godt teamwork gør ikke bare din arbejdsdag rar. Det gør også din arbejdsdag mere effektiv og mere sikker.
Som professionel er du én, dine kolleger og Ready2Clean kan regne med. Du møder til tiden og udfører dit arbejde rigtigt. Du er en god kollega og giver gerne en hjælpende hånd, når en kollega har brug for hjælp. Med smil og engagement er du med til at skabe et godt humør på arbejdspladsen. I Ready2Clean samarbejder vi om at have en god arbejdsplads, hvor vi med stolthed i stemmen fortæller, at vi er fra Ready2Clean.